☀ Der er sommerlukket i uge 28 og 29. Fra lørdag den 7. juli til og med søndag den 22. juli 2018 ☀

Lav selv raflebæger

Oprettet d.

Lav selv raflebæger
 

Step 1

Klip mønsteret ud, brug en papirsaks så du skåner din lædersaks.
 


Step 2

Tegn efter papirmønsteret på læderet med en stabilostift eller en fedtpen. Skær eller klip delene ud.

Raflebæger step 2


Step 3

Lim de to bunde, mønsterdel B sammen bagside mod bagside. Kom lim på begge mønsterdele. Lad limen tørre og sæt de to bunde sammen, det er vigtigt de er limet præcis sammen.

Raflebæger step 3


Step 4

Samle A rundt om bunden for at tjekke om den passer. Hvis den er for stor, skal du skære den til. Det er vigtigt at du skærer lige meget af i hver side.
Hvis dit stykke A viser sig at være for lille, kan du skære din bund B mindre.

Raflebæger step 4

Step 5

Opmærkning til syning på mønsterdel A Brug en japansk syriller (med ”spade” monteret) til at lave en rille 4 mm fra kanten hele vejen rundt på mønsterdel A.
På bunden, mønsterdel B, laver du en rille 3 mm fra kanten, hele vejen rundt.

Raflebæger step 5
 

Step 6

Brug markeringshjul str. 5 på mønsterdel A. Begynd din markering på de to lige sider, det er meget vigtigt at hullerne ligger lige overfor hinanden. Marker derefter øverste kant på mønsterdel A. Nederste kant på mønsterdel A, skal ikke markeres med markeringshjulet. Mønterdel B skal du markere med markeringshjul str. 4 .

Raflebæger step 6

Step 7

Kantskærer den øverste kant på mønsterdel A. (kan eventuelt udelades)

Raflebæger step 7


Step 8

Fugt kanten med vand og poler med kantpolertræet.
(kan eventuelt udelades)

Læder brille etui step 8


Step 9

Syl de to lige sider, der senere skal syes sammen, hver for sig. Vend den rudeformet syl, så du laver et fladt skråt stik fra din markring og ud midt på læderets tykkelse. Det vil sige du stikker ikke helt igennem læderet om på bagsiden, men ud på kanten. Når du syler på denne måde, kan du sy dit raflebæger sammen uden synlig sammensyning på indersiden.
Fold eventuelt et stykke papir og læg det på læderet, så undgår du at få mærker fra sylen når du syler.

Raflebæger step 9


Step 10

Syl den øverste kant, her skal sylen stikkes lige lodret ned i læderet. Vinkel sylen 45 grader fra kanten. Markeringshjulet laver et lille kryds, du kan bruge som hjælp til at få den rette vinkel på sylen.

Raflebæger step 10

Step 11

Bunden Syl bunden. Vend den rudeformet syl, så du laver et fladt skråt stik fra din markring og ud midt på læderets tykkelse. Sørg for at få ens afstand på hullerne, rundt i kanten, hvor sylen kommer ud.


  Raflebæger step 11


Step 12

Klip en tråd og tråd den i begge ender.
  • Til de lige sider på mønsterdel A: 8 x den længde du skal sy
  • Til den øverste kant på mønsterdel A: 6 x den længde du skal sy
  • Til at sy bunden sammen (del A+B): 8 x den længde du skal sy

Raflebæger step 12

Step 13

Syning Begynd med at sy de to lige sider sammen. Begynd din syning fra nederste kant.
1. Stik den ene nål igennem fra forsiden og ud gennem hullet i kanten af læderet. Fortsæt med samme nål videre i hullet i læderets kant overfor. Stik den først igennem hullet i kanten af læderet og videre op på forsiden. Træk i tråden så de får to lige lange tråde, med en nål i hver ende.
2. Gør nu det sammen med den anden nål. Stik den ned i næste ledige hul , på samme side som den er. Stik fra forsiden og ud gennem hullet i læderets kant, videre over i hullet på læderets kant overfor og op på forsiden. Stram tråden til.
3. Du har nu dine nåle på forsiden i hver sit hul overfor hinanden.
4. Fortsæt din syning på samme måde hele vejen.
5. Afslut din syning med at sy tre sting tilbage og klip trådene af.

Raflebæger step 13

Step 14

Lim bunden på.
Kom lim på bundens kant samt indvendig på nederste kant af mønsterdel A. Sæt bunden i. Vær opmærksom på, at du ikke placere et syle hul lige i midten af sammensyningen.

Raflebæger step 14

Step 15

Syl de sidste huller på bunden. Brug de huller du sylede på bunden/mønsterdel B (step 11) . Du skal bruge 2 rudeformet syle. Vend bunden i vejret af dit raflebæger. Stik den ene syl i en af de huller, der er sylet på bunden. Sylen viser retningen hvorpå du med den anden syl laver hul i den syrille du har lavet på mønsterdel A.
Sy bund og side sammen med sadelmagersyning.

Raflebæger step 15

God fornøjelse!

raflebæger banner

 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar