Læderglasbrikker med holder

Du kan i denne DIY-guide se, hvordan du selv kan lave glasbrikker i læder med tilhørende holder.

OBS.! Vær opmærksom på at ændre dine printerindstillinger til 100%, så mønstret bliver printet i korrekt størrelse.

Glasbrikker i læder

Step 1

(Mønster)

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 1

Step 2

(Optegning af mønster til holderen)

Mål og skær ved hjælp af en vinkel, så du får et vinkelret stykke, der måler 23 cm x 20 cm
 

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 2

Step 3

(Optegning af mønster til holderen)

Stykket deles på langs, så du har:
Topstykke (del A) der måler 10 cm x 23 cm.
Bundstykke (del B) der måler 10 cm x 19,50 cm.

Mærkerne sætter du på kødsiden (bagsiden).

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 3

Step 4

Tegn med en fedtpen 2 streger, der måler 11 cm på narvsiden af mønsterdel A. Tegn eventuelt en lille hjælpestreg, der peger ind mod midten ad læderet.

Mål 6 cm ind fra begge ender (dem på 10 cm) og 2,5 cm ind fra begge sider (dem på 23 cm).

Afslut hver streg med en lille tværgående streg ind mod midten.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 4

Step 5

Med en rund huggepibe str. 12 mm laver du et hul i hver ende af de to streger, så du ender med 4 huller i alt.

Huggepiben skal placeres, så hullet er mellem de to streger (dem på 11 cm). Placer huggepiben så den rører stregen på 11 cm og den lille tværgående hjælpestreg i enden.

Med en kniv og en lineal skærer du læderet væk mellem hullerne, så du får to aflange huller (se mønsterdel A).

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 5

Step 6

Rund hjørnerne på del A med hjørneafhuggeren str. 20 mm. På hjørneafhuggeren er der en hvid streg, den skal pege ud mod hjørnet af del A.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 6

Step 7

Kantskær del A på narvsiden hele vejen rundt. Du skal ikke kantskære i de aflange huller.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 7

Step 8

Visk eventuelle streger fra fedtpennen væk. Brug et hvidt viskelæder.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 8

Step 9

Slib de to huller i midten glatte med sandpapir. Vikl slibepapir korn 240 rundt om kantpolertræet og slib inde i de aflange huller. Gentag processen med fint slibepapir korn 600 eller 800.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 9

Step 10

Hæld lidt vand i et glas, dyp uldpensel deri og påfør lidt vand rundt i de aflange huller. Poler med kantpolertræet.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 10

Step 11

Påfør kantfarve med en påføringspen eller en piberenser. Vær omhyggelig med ikke at få farve på narvsiden.

Hvis du ønsker dine kanter ekstra glatte, kan du slibe med fint sandpapir, når farven er tør, og efterfølgende påføre endnu et lag kantfarve.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 11

Step 12

Afmonter styrepinden på den japanske syriller (syriller skal have ”spade” monteret).

På kødsiden (bagsiden) af del A måler du 3 cm ind fra hver ende. Sæt 2 mærker og tegn en streg i begge ender.

På narvsiden af del B måler du 3 cm ind fra hver ende. Sæt 2 mærker og tegn en streg i begge ender.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 12

Step 13

Påfør lim på kødsiden af del A i den ene ende af, hvor du har markeret 3 cm.

Påfør lim af narvsiden af del B i den ene ende af, hvor du har markeret 3 cm.

Lad limen tørre og lim de to stykker sammen. Vær omhyggelig med at kanterne flugter.

OBS: Det er kun den ene ende, der skal limes nu.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 13

Step 14

(Opmærkning til syning)

Mærk op til syning på narvsiden af del A. Lav en streg i hver ende som i step 11. Mål 3 cm ind fra hver ende og lav en streg.

Monter styrepinde på den japanske syriller og indstil den på 3 mm. Lav en markering langs kanten fra den lige streg, som du lavede først.

Du skal kun lave en markering i de yderste 3 cm af holderen.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 14

Step 15

(Sylning)

Stik med en rund syl et hul i de 2 hjørner (se billede).

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 15

Step 16

Med en japansk 4-fork 4 mm laves der syhuller. Begynd med at trykke let i læderet i den lige linje mellem de 2 huller. Når du forsigtigt har lavet de markeringer, kan du bestemme, hvor du skal sætte de første huller efter det runde, du lavede med sylen. Det ser pænt ud at slutte med ens afstand i begge ender.

Brug en 2-fork i rundingerne.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 16

Step 17

Monter en kniv i den japanske syriller. På kødsiden af del B skærer du en rille til de syhuller, der lige er lavet. Indstil styret så det rammer hullerne (se billede 1).

Afmonter styret og brug en lineal til at lave den lige syrille (se billede 2).

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 17

Step 18

(Tråde nåle)

Klip en tråd, der er ca. fem gange så lang, som det stykke du skal sy.

Sæt en nål i hver ende af tråden. Lås tråden ved at stikke nålen igennem tråden to gange.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 18

Step 19

(Syning)

Begynd din syning mellem ”det runde hjørne” og det runde sylehul. Stik en af nålene i et hul og gør tråden lige lang på begge sider.

  • Stik nålen, der hænger på forsiden igennem næste hul og ud på bagsiden.
  • Hold tråden stramt ned i "hjørnet".
  • Stik den anden nål fra bagsiden og ud i samme hul og træk den opad.
  • Gentag arbejdsgangen.

Når du har syet hele vejen rundt, syer du 3 sting tilbage og låser på den måde tråden.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 19

Step 20

Gentag step 13 – 19 for at lave den anden ende af holderen.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 20

Step 21

(Glasbrikkerne)

Brug en cirkelskærer til at skære glasbrikkerne. Monter kniven i cirkelskæreren, så kniven går igennem læderet og lige rør skæreunderlaget. Indstil cirkelskæren med en radius på 5 cm.

Pres med finger på toppen, og drej stille og roligt cirkelskæren rundt til du når igennem læderet.

Skær 8 cirkler.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 21

Step 22

Med en kantskærer (model Osborne str. 2) kantskæres brikkerne på både for- og bagside.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 22

Step 23

Påfør lidt vand med en uldpensel på kanten.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 23

Step 24

Poler kanten med et kantpolertræ, mens kanten stadig er våd.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 24

Step 25

Med uldpensel påføres kantfarve. Vær omhyggelig med ikke at få kantfarve på skindsiden.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 25

Step 26

(Kanterne på holderen)

Slib kanterne på holderen med et stykke sandpapir, indtil der ikke er nogen mærkbar samling af del A og B.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 26

Step 27

Påfør et tyndt lag kantfarve med stålspatel.

Glasbrikholder i læder - DIY guide step 27

Step 28

Lad kantfarven tørre. Slib med fint sandpapir korn 800 og påfør kantfarve igen. Gentag processen indtil kanten er fin og glat.

Step 29

Dine læderglasbrikker med holder er nu færdige :)

Glasbrikholder i Læder - DIY guide step 29

Produkter du skal bruge

Du kan købe pakkeprodukt med eller uden værktøj, eller købe produkterne enkeltvis der skal bruges. Guiden kan downloades som pdf, så du kan printe den.

Læder 2,6/2,8 mm, 20x120 cm

Skæreplade, 60x45 cm

Kork

Sylehefte, 1 stk.

Rund syl, 50 mm

Powerkniv

Plasthammer

Japanske forke, 4 mm, 1x4 ben og 1x2 ben

Japansk syriller

Sadelmagernåle, str. 4

Fladtang

Vinkel

Kantskærer, "Osborne" str. 2

Vokset hørtråd, 5-trådet, natur

Kontaktlim, "Klebfest" 90 g

Cirkelskærer

Rund huggepibe, 12 mm

Hjørneafhugger, 20 mm

Kantfarve i sort

Kantpolertræ

Uldpensel, lille, 5 stk.

Softtip påføringspen

Stålspatel

Sandpapir, korn 240 og korn 800

 
Forsinket leveringstider!