Omslag i læder til notesbog

Du kan i denne DIY-guide se, hvordan du selv kan lave et læderomslag til din notesbog.

OBS.! Vær opmærksom på at ændre dine printerindstillinger til 100%, så mønstret bliver printet i korrekt størrelse.

Omslag ti læder til notesbog - DIY guide

Step 1

Optegn dine mønsterdele på narvsiden af læderet med en fedtpen.

A: 22,5 cm x 32,5 cm

B og C: 9 cm x 22,5 cm

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 1

Step 2

Rund alle fire hjørner på mønsterdel A med hjørneafhuggeren. Lad den hvide streg på hjørneafhuggeren være ud for hjørnet af læderet. Brug en plasthammer og hug hjørnet af læderet. På mønsterdel B og C skal du kun afrunde to af hjørnerne på langsiden.

Farv eventuelt dine læderstykker.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 2

Step 3

(Opmærkning til syning)

Indstil din stikpasser med en afstand på 4 mm. Opmærk hele vejen rundt på narvsiden af mønsterdel A.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 3

Step 4

(Limning)

Tegn et lille mærke med fedtpennen 9 cm fra den korte ende på mønsterdel A og ind – gentag på alle fire sider.

Påfør lim på bagsiden 4 mm fra kanten og ind på begge de korte sider og langsiden med afrundede hjørner på mønsterdel B og C.

På mønsterdel A påføres ligeledes lim på de to korte sider og på langsiderne indtil mærket, som du satte med fedtpennen.

Lad limen tørre og sæt stykkerne B og C sammen med A. Vær omhyggelig med at kanterne passer sammen.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 4

Step 5

(Rem til kuglepen)

Skær et stykke læder på 1,5 cm x 5 cm. Gør læderet lidt tyndere med din skærfekniv. Gør det på bagsiden af læderet. I den yderste centimeter i begge ender må læderet gerne halveres i tykkelse.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 5

Step 6

Lim det lille stykke sammen i enderne.

Læg omslaget med mønsterdel A's forside ned mod bordet.

Mål ud hvor remmen til at holde en kuglepen skal sidde. Mål 6,5 cm ned på bagstykkets højre side, og lim remmen fast (se billede ved step 8).

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 6

Step 7

(Opmærkning med forke)

Opmærk til syning i den streg du lavede med stikpasseren. Brug plasthammeren til at slå forkene igennem læderet.

Begynd med den firbenede fork, når du kommer til et hjørne, så brug forken med to ben, så er det nemmere at få fine runde hjørner.

Når du er 5 huller fra at være hele vejen rundt, skal du vurdere, om det kommer til at passe med forkehullerne – hvis ikke, må du lave et par sting enten lidt kortere eller længere.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 7

Step 8

(Syning)

Mål et stykke tråd på 2,5 meter (så kan du nå hele vejen rundt).

Sæt en nål i hver ende af tråden og lås tråden ved at stikke nålen igennem tråden 2 gange.

Nu kan du begynde at sy. Det er vigtigt at gøre det ens hele vejen.

Begynd din syning ved at stikke en af nålene i et hul. Gør tråden lige lang på begge sider.

Sy med forsiden af mønsterdel A op mod dig selv og sy ind mod dig selv.

  • Stik nålen, der hænger på bagsiden, op igennem næste hul og op på forsiden.
  • Hold tråden stramt ned i 'hjørnet' af hullet, altså mod højre.
  • Stik den anden nål fra forsiden ned i samme hul og træk den mod venstre.
  • Gentag arbejdsgangen.

Når du har syet hele vejen rundt, syer du 3 sting tilbage og låser på den måde tråden.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 8

Step 9

Glat sømmene ud med glitterrullen.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 9

Step 10

(Kanterne)

Slib kanterne fri for lim og ujævnheder med slibepapiret.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 10

Step 11

Påfør Gum Tragant med en uldpensel.

Påfør lidt ad gangen og poler kanten med et kantpolertræ. Fortsæt hele vejen rundt. Efterbehandl omslaget med læderfedt.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 11

Step 12

Sæt din notesbog i dit nye læderomslag.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 12

Step 13

Du er nu færdig og har et flot læderomslag til din notesbog.

Omslag i læder til notesbog - DIY guide step 13

Produkter du skal bruge

Du kan købe pakkeprodukt med eller uden værktøj, eller købe produkterne enkeltvis der skal bruges. Guiden kan downloades som pdf, så du kan printe den.

Forpart 1,4 – 1,6 mm. Du skal bruge et stykke på minimum 25 cm x 120 cm

Stabilostift eller fedtpen

Saks

Rullekniv

Lineal 50 cm

Vinkel

Vokset tråd, 5-trådet, vælg selv farve

2 stk. sadelmagernåle, str. 4

Stikpasser med stilleskrue

Japansk fork str. 4, en med 2 ben og en med 4 ben

Skæreplade

Hjørneafhugger, 20 mm

Klebfest, 90 g

Skærfekniv

Plasthammer

Slibepapir korn 400

Notesbog

 
Forsinket leveringstider!