Forpart

En forpart er ensartet i tykkelsen, men overfladen kan være en smule ujævn, da det ikke er muligt for garverierne at glatte alle nakkerynker helt ud. Det er med til at give læderet et flot og levende udtryk. Forparten er en god og økonomisk udskæring, der fås i mange tykkelser, farver og kvaliteter. Den er derfor velegnet til mange forskellige typer læderarbejde.

Bemærk, at læder opmåles i kvadratfod (kvf.). Én kvadratfod svarer til ca. 30 × 30 cm.

Hvad kan man bruge en forpart til?

En forpart er en alsidig udskæring, som kan bruges til mange forskellige typer læderarbejde. Afhængigt af tykkelse og kvalitet er den blandt andet velegnet til tasker, punge, etuier, remme og mindre accessories. En forpart kan bruges til det meste. De naturlige folder i læderet kan samtidig give det færdige projekt et flot og levende udtryk.

Se altid egenskaber og anbefalet anvendelse på det enkelte produkt, da der kan være stor forskel på de forskellige kvaliteter.

Hvilken tykkelse forpart skal jeg vælge?

Forparter fås i tykkelser fra 1 til 4,5 mm og kan bruges til blandt andet tasker, bælter, remme, punge, boliginteriør.

Vejledende oversigt til valg af tykkelse:

1,0 – 1,2 mm: Velegnet til mindre projekter, indvendige lommer m.m.
1,4 – 1,6 mm: Perfekt til punge, tasker og vådformning 
2,0 – 2,2 mm: Ideelt til tasker, remme og boliginteriør.
2,6 – 2,8 mm: Passer til større tasker, bælter og remme.
3,0 – 3,5 mm: Velegnet til store tasker, kraftige bælter og remme.
3,5 – 4,5 mm: Kraftige hundesnore, remme & seletøj

Hvilken tykkelse du skal vælge, afhænger både af projektets funktion og det udtryk, du ønsker. En stor taske kan sagtens sys i tyndt læder, ligesom en mindre taske kan sys i kraftigere læder.

På hvert produkt kan du se læderets tykkelse samt eksempler på, hvad det kan bruges til.

Hvad betyder vegetabilsk garvet læder?

Vegetabilsk garvet læder er garvet med vegetabilske garvestoffer, udvundet fra planter og træer. Garvningen giver et fast læder, som egner sig godt til klassiske teknikker inden for læderarbejde. 

Afhængigt af den enkelte kvalitet kan vegetabilsk garvet læder blandt andet farves, præges og vådformes. Med brug over tid vil mange vegetabilsk garvede lædertyper desuden udvikle en meget flot naturlig patina.

 

Er du i tvivl om, hvilken udskæring eller tykkelse der passer til dit projekt, hjælper vi altid gerne med at finde det rette læder.

Forsinket leveringstider!