Geværknapper

En geværknap fås i flere forskellige størrelser og farver og bruges som lukning på blandt andet læderremme, tasker, punge og knivskeder. Den er også populær på skulderremme til jagtvåben – deraf navnet.

 

Montering af geværknap

En geværknap monteres ved at skrue den sammen med den medfølgende skrue. På nogle projekter kan det være en fordel at anvende en lille smule sekundlim på gevindet for at hindre, at skruen løsner sig under brug.

 

Knaphullet til geværknappen

Et rundt hul med en slids er at foretrække, da det giver dig mulighed for at lave det mindste hul.

Du kan købe en knaphuls huggepibe, der laver et hul med en slids.

Når du skal vælge knaphulshuggepibe til din geværknap, er det diameteren på halsen, der er vigtig. Hullet må ikke være større end nødvendigt, så geværknappen er stram at få i hullet, da det udvider sig i brug.

 

Eksempel: En knaphulshuggepibe på 5 x 6 mm betyder, at hullet har en diameter på 5 mm, og slidsen er 6 mm.

Denne huggepibe er egnet til brug sammen med den lille geværknap, hvor diameteren på halsen er 5 mm.

 

Der er dog undtagelser:  Hvis du arbejder i tyndt materiale, kan du med fordel vælge en mindre størrelse knaphulshuggepibe, og hvis du arbejder i meget tykt og stift materiale, kan det være nødvendigt at vælge en større størrelse.

 

Hvordan skal knaphulshuggepiben vende?

På punge og tasker skal slidsen vende væk fra klappens kant. På bælter og remme skal den vende væk fra ende af enden/snippen af remmen.

 

 

Bemærk

Ovenstående er kun vejledende. Lav altid en prøve på en rest af det materiale, du arbejde i.

Forsinket leveringstider!