📣 Vi rydder op - se alle tilbud her 📣

Minikursus i læderarbejde

975,00 DKK

Klarna

Ingen bedømmelse
 

Varighed: 8 timer

 

Underviser: Mikkel Ankerstjerne

 

Dato: Lørdag den 21.marts 2026

  Kl. 9.00 – 17.00
 
 

Sted: Læderiets kursusafdeling, Bøgekildevej 35, 8361 Hasselager

Se kursuslokale

Minikursus i læderarbejde
Varer
 
Pris
Note
Antal

Tilvalg
  • Sandwich

    Du får serveret en sandwich på kurset. Du kan her vælge, hvilken sandwich du ønsker. Sandwichen er en del af kursusprisen og koster derfor ikke ekstra.

    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )

Kursusbeskrivelse

 

Introduktion til læderarbejde

Har du lyst til at prøve kræfter med læderarbejde? Dette kursus er perfekt for dig, der er nysgerrig på at lære de grundlæggende teknikker og finde ud af, om læderarbejde er noget for dig.

 

Hvad du vil lære

På kurset vil Mikkel give en introduktion til læderarbejde og gennemgå det nødvendige værktøj, du skal bruge for at komme godt i gang.

 

Første projekt: Sy en nøglering

Vi starter med et simpelt projekt, hvor alle deltagere får mulighed for at sy en lille nøglering. Materialer til nøgleringen er inkluderet i kursusprisen.

 

Fortsæt med små projekter

Efter nøgleringen kan du vælge at sy andre små projekter, såsom en kortholder, en simpel taske, et raflebæger, et bælte, et armbånd eller måske noget helt andet. Mikkel har mønstre og vejledninger klar til en række projekter, men du er også velkommen til at komme med dine egne ideer.

 

Håndsyning

Al syning vil foregå i hånden. Mikkel vil introducere præcisionshuggepiber, som er nemme at bruge og sikrer pæne, runde huller, der gør det lettere at sy læderet sammen.

 

Værktøj og materialer

Hos Læderiet kommer du til et kursuslokale, der er fuldt udstyret med din egen arbejdsstation. Det er derfor ikke nødvendigt at medbringe værktøj eller materialer på kurset, da materialeforbrug til nøgleringen er inkluderet i prisen, og alt værktøj kan lånes. Men hvis du selv har noget, er du selvfølgelig velkommen til at tage det med.

 

Målgruppe

Kurset er for alle, der har lyst til at stifte bekendskab med læderarbejde. Der kræves ingen forkundskaber.

 

Pris

975 kr. + eget materialeforbrug

I prisen er inkluderet frokost, samt kaffe, te, vand og snacks.

 

Deltagerantal

10 personer.

Deltagere på kurset vil 14 dage inden kursusstart, få en mail fra Læderiets kursusafdelingen med de sidste informationer i forbindelse med kurset.

 

Framelding

Hvis du ønsker at framelde dig kurset, skal det ske skriftlig pr. e-mail til kursus@laederiet.dk senest 14 dage før kursusstart. Ved framelding senere end 14 dage før kursusstart refunderes beløbet ikke, medmindre der er venteliste til kurset.

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved sygdom eller for få tilmeldinger. Hvis det sker, så refunderes det fulde beløb.

 

Om underviseren
 
Mikkel Ankerstjerne er uddannet folkeskolelærer og underviser til daglig udskolingseleverne i Håndværk og Design, kulturfag og naturfag.
Mikkel har i 2022 udgivet bogen "Læderhåndværk", en grundbog om læderarbejde rettet mod faget Håndværk og Design i folkeskolen.
Mikkels interesse for læderarbejde tog sin begyndelse i 2010. Hans interesse bestod i at genskabe og rekonstruere historiske genstande i læder så præcis som muligt ud fra det tilgængelige kildemateriale. Hans fokus var primært vikingetiden og jernalderen, hvor specielt tasker fra disse tidsperioder var hans interesse. De sidste par år er han gået skridtet videre og er begyndt at barkgarve sit eget læder af skindet fra kronvildt.
Med årene er hans interessefelt udvidet til også at omhandle moderne læderarbejde og i 2020 startede han sin virksomhed Ankerstjerne Leathercraft. Du kan her nedenfor finde links til hans Instagram, Facebook og hjemmeside.

Instagram:
https://www.instagram.com/ankerstjerneleathercraft/
Tidspunkt Weekend
Måned Marts

Kommentarer 0


Forsinket leveringstider!