Nyhed

Moderne prægning og punsling i læder - for begyndere og øvede

1.850,00 DKK

 

Varighed: 14 timer

 

Underviser: Janni Klitgaard Bertelsen

 

Dato:

Lørdag den 13. marts 2027 kl. 10.00 – 17.00

Søndag den 14. marts 2027 kl. 9.00– 16.00

 

 

 

Sted: Læderiets kursusafdeling, Bøgekildevej 35, 8361 Hasselager

Se kursuslokale

Moderne prægning og punsling i læder - for begyndere og øvede
Varer
 
Pris
Note
Antal

Tilvalg
  • Sandwich

    Du får serveret en sandwich på kurset. Du kan her vælge, hvilken sandwich du ønsker. Sandwichen er en del af kursusprisen og koster derfor ikke ekstra.

    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )

Kursusbeskrivelse

Tag med på en inspirerende weekend, hvor vi fordyber os i kunsten at præge og punsle smukke mønstre i kernelæder. Måske forbinder du teknikken med klassiske westernmotiver – men den kan bruges til meget mere.

Vores underviser, Janni, viser dig, hvordan du kan arbejde med prægning og punsling på en moderne og kreativ måde og omsætte teknikken til dine egne unikke designs.

 

Hvad er punsling?
Punsling er en teknik, hvor du præger et permanent mønster i læderet. Det giver utallige muligheder for at skabe dekorative overflader og personlige udtryk. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

 

Sådan foregår kurset

Kurset begynder med en mindre opgave, hvor du bliver grundigt introduceret til swivelkniven, klargøring af læderet og de basale teknikker. Du bliver også introduceret for mønsterpunsler, som gør det muligt at skabe flotte mønstre – uden brug af swivelkniv.

Om søndagen arbejder vi med farvelægning af læder. Du lærer forskellige teknikker og materialer at kende, herunder hvordan Antique Gel kan fremhæve dine punslede mønstre, og hvordan du kan skabe flotte effekter med farveblokering.

Både lørdag og søndag får du god tid til at øve dig og arbejde videre i dit eget tempo.

 

Er du nybegynder eller øvet?

Kurset er tilrettelagt, så både nybegyndere og øvede kan være med.

Er du ny, får du en grundig introduktion og bliver guidet trygt gennem teknikkerne fra bunden.

Har du erfaring med punsling eller har deltaget på kursus før, får du mulighed for at arbejde videre med dine egne projekter og fordybe dig i teknikkerne med sparring og inspiration undervejs.

Du er meget velkommen til at medbringe et projekt, du allerede er i gang med, hvis du ønsker hjælp til at komme videre.

 

Personlig vejledning
Du får personlig hjælp og vejledning gennem hele kurset, så du kan udvikle dine færdigheder og opnå et flot resultat. Vi lægger vægt på, at du går hjem med både ny viden og lyst til at arbejde videre.

 

Værktøj og materialer

Hos Læderiet kommer du til et kursuslokale, der er fuldt udstyret med din egen arbejdsstation. Det er derfor ikke nødvendigt at medbringe værktøj eller materialer på kurset, da alle materialer kan købes, og alt værktøj kan lånes. Men hvis du selv har noget, er du selvfølgelig velkommen til at tage det med.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der kræves ingen forkundskaber. Kun lysten til at lære nyt.

 

Pris

1850 kr. 

I prisen er inkluderet frokost, samt kaffe, te, vand og snacks.

 

Deltagerantal

10 personer.

Deltagere på kurset vil 14 dage inden kursusstart, få en mail fra Læderiets kursusafdelingen med de sidste informationer i forbindelse med kurset.

 

Framelding

Hvis du ønsker at framelde dig kurset, skal det ske skriftlig pr. e-mail til kursus@laederiet.dk senest 14 dage før kursusstart. Ved framelding senere end 14 dage før kursusstart refunderes beløbet ikke, medmindre der er venteliste til kurset.

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved sygdom eller for få tilmeldinger. Hvis det sker, så refunderes det fulde beløb.

 

 

Om underviseren

Janni Klitgaard Bertelsen arbejder til daglig som ergoterapeut, hvor genoptræning og rehabilitering er i fokus. Gennem hendes arbejde er hun vant til at undervise, demonstrere og videreformidle viden – og med stor entusiasme og glæde.

Janni har altid været en kreativ sjæl. Hun har erfaring indenfor flere forskellige kreative genrer, men har de sidste 15 år primært arbejdet med kernelæder. Hun har arbejdet meget med specialbestillinger på hesteudstyr til kunder rundt om i både DK og udlandet. Hun sætter en ære i at fremstille unikke produkter hvor alt arbejde udføres i hånden.

Instagram: @klitgaarddesign

 

 

Tidspunkt Weekend
Måned Marts
Forsinket leveringstider!