Nyhed

Weekendkursus i læderarbejde

1.900,00 DKK

 

Varighed: 17 timer

 

Underviser: Henning B. Andersen og Ester K. Kristensen

 

Dato:

Fredag den 26. februar – søndag den 28. februar 2027

  Fredag kl. 17.00 – 20.00
Lørdag kl. 9.00 – 17.00
Søndag kl. 9.00 – 15.00
 

Sted: Læderiets kursusafdeling, Bøgekildevej 35, 8361 Hasselager

Se kursuslokale

Model/Varenr.: K270226000
Lagerstatus: 6 stk. på lager

Tilvalg
  • Sandwich

    Du får serveret en sandwich på kurset. Du kan her vælge, hvilken sandwich du ønsker. Sandwichen er en del af kursusprisen og koster derfor ikke ekstra.

    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
stk.

Kursusbeskrivelse

På dette inspirerende weekendkursus bliver du undervist af de erfarne undervisere Henning og Ester, som begge har stor passion for læderhåndværk og mange års erfaring med arbejdet i kernelæder.

Weekenden er dedikeret til arbejdet med kernelæder, hvor du får mulighed for at fordybe dig i materialet og lære klassiske håndværksteknikker. Henning og Ester medbringer et bredt udvalg af modeller, mønstre og arbejdsvejledninger, som du frit kan vælge imellem og tilpasse efter dine ønsker og dit niveau.

 

Fredag aften

Kurset begynder fredag aften med en introduktion til materialer, værktøj og de grundlæggende teknikker.

For at give alle en god start laver vi en nøglering som den første opgave. Her får du mulighed for at prøve teknikkerne af i praksis og blive fortrolig med arbejdet i læder. Materialerne til nøgleringen er inkluderet i kursusprisen.

 

Lørdag og søndag

Kurset er tilrettelagt, så både nybegyndere og mere erfarne deltagere kan være med.

Der arbejdes med grundlæggende teknikker, samtidig med at der er fokus på detaljer, præcision og finish, så dine produkter får et flot og professionelt udtryk. Undervisningen tilpasses den enkelte deltager,

Målet er, at du går hjem med et færdigt produkt – og ny inspiration til dit videre arbejde med læder.

 

Arbejdsmetoder og teknikker

Al syning foregår i hånden, hvilket giver dig en grundig forståelse for det traditionelle læderhåndværk.

Henning og Ester underviser i brugen af markeringshjul, syl og rudeformet fork.

Du får løbende individuel vejledning gennem hele weekenden, så du bliver fortrolig med teknikkerne.

 

Værktøj og materialer

Hos Læderiet arbejder du i et veludstyret kursuslokale med din egen arbejdsstation.
Du behøver ikke medbringe værktøj eller materialer – alt kan lånes eller købes på stedet.
Har du eget værktøj, er du naturligvis velkommen til at tage det med.

 

Målgruppe

Kurset er for alle, der har lyst til at arbejde med læder.
Der kræves ingen forkundskaber.

 

Pris

1900 kr. + eget materialeforbrug
I prisen er inkluderet kaffe, te, vand og snacks. En sandwich fredag aften, samt til frokost lørdag og søndag

 

Deltagerantal

12 personer

Deltagere på kurset vil 14 dage inden kursusstart få en mail fra Læderiets kursusafdeling med de sidste informationer i forbindelse med kurset.

 

Framelding

Hvis du ønsker at framelde dig kurset, skal det ske skriftlig pr. e-mail til kursus@laederiet.dk senest 14 dage før kursusstart. Ved framelding senere end 14 dage før kursusstart refunderes beløbet ikke, medmindre der er venteliste til kurset.

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved sygdom eller for få tilmeldinger. Hvis det sker, så refunderes det fulde beløb.


 

Ester og Henning - Weekend kursus i læderarbejde

Om underviserne

Ester er uddannet tekstildesigner og har mange års erfaring i at arbejde med læder, skind og pels. Hun arbejder både med maskinsyning og håndsyning.

Ester har undervist på efterskoler, HTX, aftenskoler samt afholdt private kurser sammen med Henning Andersen.

Hun kan godt lide at eksperimentere og hjælper gerne kursisterne med at konstruere mønstre efter deres ønsker og ideer.

Henning har mange års erfaring med håndsyet læderarbejde gennem fremstilling af knive og læderskeder, samt fremstilling af diverse læderprodukter.

Han har holdt mange kurser gennem Dansk Husflid og private kurser sammen med Ester Kristensen.

Ester og Henning er også tit at finde på diverse udstillinger og markeder rundt omkring i landet.

Tidspunkt Weekend
Måned Februar
Forsinket leveringstider!