Ringbind i læder

Du kan i denne DIY-guide se, hvordan du selv kan lave et ringbind i læder.

OBS.! Vær opmærksom på at ændre dine printerindstillinger til 100%, så mønstret bliver printet i korrekt størrelse.

Ringbind i læder - DIY guide

Step 1

Download mønsteret som du finder længere nede på siden.

Ringbind i læder - Step 1

Step 2

(Optegning og udskæring)

Tegn mønsterdel A: 32 cm x 57 cm og mønsterdel B: 8,5 cm x 40 cm op på læderet.
Brug en vinkellineal så du sikrer dig, at hjørnerne bliver vinkelrette.

Skær mønsterdelene ud.

Ringbind i læder - Step 2

Step 3

(Lav 2 bukkelinjer)

På kødsiden (bagsiden) af del A (den på 32 cm) måler du 26,2 cm ind fra venstre side. Sæt 2 mærker og placer linealen så den fanger hver mærke.

Indstil grovningsskæreren så den skærer ca. halvt ned i læderet. Lad grovningsskæreren ”køre” på højre side af linealen.

Drej del A 180 grader og gentag.

Ringbind i læder - Step 3

Step 4

Vend læderet om og pres med hænderne i begge bukkelinjer.

Ringbind i læder - Step 4

Step 5

(Afrund hjørnerne)

Rund hjørnerne på del A med hjørneafhuggeren str. 20 mm.

På hjørneafhuggeren er der en hvid streg, den skal pege ud mod hjørnet af del A.

Ringbind i læder - Step 5

Step 6

(Kantskær)

Kantskær del A hele vejen rundt på narvsiden.


NB! Hvis rå kanter ønskes, så skal step 6, 10, 17 & 18 springes over.

Ringbind i læder - Step 6

Step 7

(Opmærkning til syning på mønsterdel A)

Indstil stikpasseren på 4 mm.

Lav en markering på narvsiden med stikpasseren i den ene ende af mønsterdel A.

Mål 9 cm ind fra den side, der måler 32 cm. Sæt et mærke i top og bund.

(Lav markeringen som vist på tegningen i step 1).

Ringbind i læder - Step 7

Step 8

(Lim)

Vend del A om og påfør et tyndt lag lim på bagsiden, der hvor du har lavet din markering.

Påfør også et tyndt lag lim på bagsiden af den ene langside af del B. Lad limen tørre (ca. 10 – 15 min.) og saml læderstykkerne.

Brug evt. en lineal for at få læderstykkerne til at være præcis over hinanden.

Ringbind i læder - Step 8

Step 9

Vend mønsterdel A om og skær det overskydende læder fra mønsterdel B væk.

Rund hjørnerne med hjørneafhuggeren.

Ringbind i læder - Step 9

Step 10

Kantskær del B

Ringbind i læder - Step 10

Step 11

(Huller til ringbindsmekanismen)

For at sikre at du får placeret ringbindsmekanismen præcist, kan du lave en skabelon til de 2 huller i ringbindsmekanismen enten i et stykke læder eller i papir.

Sæt en streg 16 mm fra den ene side og 19 mm fra øverste kant. Lav den samme opmærkning i modsatte ende.

Ringbind i læder - Step 11

Step 12

Placer ringbindsmekanismen på mærkerne og tjek, at hullerne passer, inden hullerne laves.

Hug de to huller med en 3 mm. huggepibe.

Ringbind i læder - Step 12

Step 13

(Syhuller)

Med Japansk 5 mm 4-fork laver du syhullerne. Placer det første ben fra forken ved 9 cm mærket og pres for derved at lave tre nye huller. Fortsæt herefter ved at sætte et ben i det sidste hul fra forrige syning. Brug en 2-fork i rundingerne. Følg linjen vejen rundt. 

Ringbind i læder - Step 13

Step 14

(Tråd dine nåle)

Klip en tråd der er ca. 4-5 gange så lang, som det stykke, du skal sy.
Sæt en nål i hver ende af tråden. Lås tråden ved at stikke nålen igennem tråden to gange.

Ringbind i læder - Step 14

Step 15

(Sy Del B fast)

Begynd din syning ved at stikke en af nålene i et af de sidste huller, og gør tråden lige lang på begge sider.

  • Stik nålen, der hænger på forsiden igennem næste hul og ud på bagsiden.
  • Hold tråden stramt ned i 'hjørnet'.
  • Stik den anden nål fra bagsiden og ud i samme hul og træk den opad.
  • Gentag arbejdsgangen.

Ringbind i læder - Step 15

Step 16

(Afslut syning)

Når du har syet hele vejen rundt, syer du 3 sting tilbage og låser på den måde tråden.

Sørg for at begge tråde er på Del B (bagsiden), inden de klippes af.

Ringbind i læder - Step 16

Step 17

(Kantbehandling)

Påfør lidt vand med en uldpensel på kanten og poler kanten glat med et kantpolertræ, mens kanten stadig er våd.

Ringbind i læder - Step 17

Step 18

(Kantfarve)

Påfør kantfarve med en uldpensel. Vær omhyggelig med ikke at få kantfarve på narv- og kødside.
Slib eventuelt med fint slibepapir korn 800 inden 2. påføring af kantfarve. Kantfarven skal være helt tør, inden du sliber.

Påfør evt. kantfarve i bukkerillen. Fjern overskydende farve med en klud.

Ringbind i læder - Step 18

Step 19

(Montering af ringbindsmekanismen)

Monter ringbindsmekanismen med dobbelthovedet nitter str. 6x6 mm.

Ringbind i læder - Step 19

Step 20

God fornøjelse :)

Ringbind i læder - Step 20

Produkter du skal bruge

Du kan købe pakkeprodukt med eller uden værktøj, eller købe produkterne enkeltvis der skal bruges. Guiden kan downloades som pdf, så du kan printe den.

Læder, ca. 3 mm tykt, 70 x 40 cm

Ringbindsmekanisme med 4 ringe

Skæreplade

Råhudskølle, mellem

Japansk fork, 5 mm, 1 x 4 ben og 1 x 2 ben

Stikpasser

Sadelmagernåle, str. 1

Fladtang

Grovningsskærer med U-skær

Kantskærer, "Osborne" str. 2

Terylene, fletsnor, 25 meter

Kontaktlim, "Klebfest"

Abranet slibeark, korn 240 og korn 800

Vinkel

Aluminiumlineal, 50 cm

Kniv

Rund huggepibe, str. 3 mm

Hjørneafhugger, str. 20 mm

Ink Edge kantfarve, farveløs eller samme farve som dit læder

Kantpolertræ

Uldpensler, lille

Nittestempel, mellem

Løs skål til dobbeltkapslet nitte

Dobbeltkapslede nitter, str. 6x6 mm

Forsinket leveringstider!