Corporate Social Responsibility

Hos Læderiet er vi vores etiske ansvar bevidst – både i forhold til dyr, mennesker og miljøet. Vi mener, at grundlaget for en sund virksomhed er et etisk og ansvarligt fundament, hvor arbejdsforhold, bæredygtighed og dyrevelfærd er prioriteret.

People

Gode arbejdsforhold

Vi prioriterer fair lønninger, hvor der ikke bliver gjort forskel på køn, etnicitet, religion eller race. Gode arbejdsforhold med fleksible arbejdstider er med til at sikre en god work-life balance og en høj medarbejdertilfredshed.

Støt lokalt

Vi samarbejder med flere lokale kunstnere/håndværkere, hvis produkter bliver solgt her på vores hjemmeside. Samarbejderne støtter både kunstneren selv og styrker økonomien i vores nærområde.

Støt globalt

Vi ønsker at støtte forskellige samfund rundt i verden. Blandt andet kommer vores sælskind udelukkende fra Grønland. Al vores sælskind stammer fra bæredygtigt inuitfangst, og når du køber sælskind hos os, støtter du Grønland og de grønlandske sælfangere. Al vores rensdyrskind er fra store, samiske rensdyrsflokke, og ved køb af rensdyrskind støtter du samersamfundet direkte.

Animals

Undgå spild

Vi forsøger, så vidt det er muligt, kun at forhandle pelse, skind og huder fra slagtedyr, og derudover har vi også et udvalg af læderrester. På denne måde sikrer vi fuldt udbytte af dyrene, hvor hverken kødet eller skindet går til spilde. Slagtedyrene omfatter både fritlevende dyr og bondegårdsdyr.

Truede dyrarter

Vi sælger hverken skind, pels, huder eller andre materialer fra truede dyrearter. Al skind, der optisk ligner skind fra truede dyrarter, er præget koskind.

Traceability  

Vi ved, hvor dyrene kommer fra, og vi kender til deres leveforhold. Dyrenes velfærd og levevilkår spiller en vigtig rolle for vores valg af leverandører og samarbejdspartnere. Vi har papirer på alle vores animalske materialer og produkter, og vi ved derfor, at disse kommer fra virksomheder, der er deres etiske ansvar bevidst.   

Planet

Kvalitet

Vi sælger produkter af høj kvalitet, hvilket gør, at produkterne har høj slidstyrke. Produkterne og materialerne kan derfor anvendes i mange år grundet deres lange holdbarhed, og på denne måde kan vi spare på jordens ressourcer.

Europæiske produkter

Vi køber mange af vores produkter i Europa. Blandt andet kommer vores tamhuder fra europæiske køer, og den korte transportvej gør, at CO2-udledningen og klimaaftrykket formindskes væsentligt.

Garvning og farvning

Vi bestræber os på, at det læder og de huder, vi indkøber, bliver garvet så skånsomt som muligt. Derfor bliver en stor andel af vores læder garvet med vegetabilske olier, da disse er de mest skånsomme for miljøet. Spildevandet fra både gavningen af huder og fra farvning af stofferne bliver behandlet i lukkede vandsystem, hvor vandet bliver grundigt renset igennem.

Forsinket leveringstider!